Stubmøllerne havde deres storhedstid i 1700-tallet, og det er også fra den tid, at Kappel Stubmølle stammer. Den menes at være opført i 1730 og har været i drift i ca. 200 år – indtil 1935. På Videnskabernes Selskabs kort fra 1776 kan man se, at der på den tid var 6 møller i den senere (nu nedlagte) Rudbjerg kommune, og de var alle stubmøller. Senere blev der bygget en del hollandske møller. De er nu alle sammen forsvundet, både stubmøllerne og de hollandske møller, bortset fra Kappel Stubmølle, der stadigvæk står på sin gamle plads øst for kirken, ved siden af den gamle helligkilde, midt imellem landsbyerne Sjunkeby, Vesternæs og Knubbeløkke. 

Se kortet fra 1776.

På et kort fra 1839 kan man tydeligt se, hvordan møllen, kilden og kirken lå for sig selv midt mellem de tre landsbyer Sjunkeby, Vesternæs og Knubbeløkke: Manza 1839.

Der har været tre faser i møllens historie. Den første fase var perioden 1730 - 1844, hvor der blev malet groft mel på den gamle måde med kun en enkelt kværn. Den næste er perioden 1844 - ca. 1880, hvor møllen blev moderniseret og udvidet med en skallekværn, der var beregnet til at tage skallerne af kornet, sådan at man kunne få pænere hvidt mel (men med færre vitaminer og mineraler). I den sidste periode ca. 1880 - 1935 havde de moderne valsemøller sat sig på melproduktionen, og stubmøllen blev brugt til at male korn til dyrefoder. 

Billedserien, En Tidsrejse, viser en serie fotos og tegninger af Kappel Stubmølle fra 1917 til 2007. De fleste af billederne stammer fra Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv, hvor de er indskannet af Britt Walbum. 

I et særskilt pdf-dokument er der lavet en kommenteret samling af citater vedrørende Kappel Stubmølle fra den eksisterende trykte litteratur. Dokumentet åbner i nyt vindue. Tryk her. 

Kappel Stubmølle i dag
Stubmøllen ejes siden 1. januar 2003 af den selvejende forening "Kappel Stubmøllelaug".

I 1988-89 blev der foretaget en delvis restaurering af møllen. Her blev møllehuset, foden og vingerne sat i stand, men den indvendige køreteknik blev ikke gjort køreklar. 

I 2003-04 blev restaureringen færdiggjort, sådan at møllen igen kan køre og male mel. Læs nærmere under "Restaurering". 

Hellig Trefoldigheds Kilde
På møllens jord har der tidligere været en helligkilde, som blev kaldt "Hellig Trefoldigheds Kilde". Kilden var i funktion indtil første halvdel af 1800-tallet og går muligvis tilbage til middelalderen. Det ældste sikre vidnesbyrd om kildens eksistens er et kongebrev fra 1570, hvor kongen påbyder, at kilden skal tilstoppes og det nærliggende kapel rives ned på grund af misbrug og afgudsdyrkelse. Men kirken blev ikke revet ned, den står den endnu. Og kilden blev først tilstoppet af mølleren i midten af 1800-tallet. 

Kappel Stubmøllelaug har i 2002 udgivet et hæfte på 42 sider med dokumenter og beretninger om helligkilden: "Hellig Trefoldigheds Kilde i Kappel Sogn. Dokumenter og beretninger om kilden". Hæftet kan købes hos møllelauget til en pris af 20 kr. Det kan bestilles via e-mail til holger@sejrupvilladsen.dk.

Dokumenterne vedrørende kilden findes desuden på denne hjemmeside som elektronisk dokument i pdf-format. Klik her.

Mølleejere gennem tiderne
Møllen er bygget omkring 1730 og har tilsyneladende hele tiden stået på den samme plads i Kappel sogn. Navnet på den eller de første mølleejer kendes ikke. 

Det første kendte navn er Niels Cornelius Clausen (f. omkring 1753); han er møller ved folketællingen i 1787. Ved næste folketælling i 1801 hedder mølleren i Kappel Hans Jørgen Eriksen (f. o. 1773); han er selvejer møller uden jord. Den næste møller vi kender navn på, hedder Claus Michelsen (f. omkring 1784); han er møller i 1834. 

Henrik Christian Hertz (f. 1802) har overtaget møllen omkring 1836 og ejer den indtil 1866, hvor han sælger den til sin søn Henrich Cornelius Hertz (f. 1836).

Henrich Cornelius Hertz sælger møllen i 1887 til Rasmus Clausen, som er søn af den tidligere møller Claus Michelsen. Rasmus Clausen sælger møllen til sin søn Christian Clausen i 1911, og denne ejer møllen indtil 1921, hvor han sælger den til Niels P. Nielsen.

I 1934 sælger Niels P. Nielsen til enke Karoline F. Larsen, som allerede 1936 sælger den igen til sparekassedirektør A. R. Poulsen og konsul G. Wiingaard, som dannede den selvejende institution ”Kappel Stubmølle og Helligtrefoldighedskilde”.

I 1983 overdrages møllen til landsforeningen Danske Møllers Venner, som ejede møllen frem til udgangen af 2002, hvor ejerskabet og ansvaret for møllens vedligeholdelse overgik til Kappel Stubmøllelaug. 

Læs mere om de tidligere mølleejere i et foredrag fra møllelaugets generalforsamling i 2001. 

Møllens matrikelforhold
På nuværende tidspunkt hører Kappel Stubmølle til Vesternæs By og har matr. nr. 1e. Men sådan har det ikke altid været. Der er arealmæssigt sket en del forandringer i tidens løb. 

På de ældste matrikelkort, der blev tegnet i 1807 og var i funktion til 1862, finder vi stubmøllen matrikuleret under Sjunkeby, og der så ikke ud til at høre jord eller nogen særskilt møllegård til møllen. Stubmøllen lå i det sydvestlige hjørne af Søndre Mark i Sjunkeby. På et senere tidspunkt, formentlig ved udskiftningen i 1831, blev jorden omkring møllen matrikelmæssigt overført fra Sjunkeby til Vesternæs. Se nærmere på udklip fra tre gamle matrikelkort:

      Sjunkeby 1807        Gottesgabe 1807       Vesternæs 1807  

Lige syd for møllen lå helligkilden på en mark, der blev kaldt Kilde Marken og var matrikuleret under Gottesgabe Hovedgård, og mod vest og nord lå en mark, der blev kaldt Mølle Marken, og som i hovedtræk svarer til den nuværende præstegårdsjord.  De to marken blev omkring 1831 slået sammen til en ny selvstændig gård, matr. nr. 11 i Vesternæs. Men møllen fik et lille  selvstændigt matrikelnummer, nr. 47, formentlig fordi de to stykker jord i 1831 ikke var ejet af den samme person. 

Da møller Hertz den ældre i 1866 sælger møllen til sin søn, ejer han matr. nr. 47, hvorpå møllen står, samt matr. nr. 11, der er jorden uden om møllen (møllemarken og kildemarken).  Det er formentlig ham, der har kombineret de to stykker jord, sådan at han både er møller og gårdejer.  Den samlede ejendom var dengang på ca. 34 tdr. land. 

I 1882 oprettes Kappel præstegård, som får matr. nr. 11a og i hovedtræk svarer til den gamle møllemark. Møller Hertz den yngre sidder tilbage med en lille ejendom på 4 tdr. land. Ejendommen består formentlig af matr. nr. 11d, der er resterne af den gamle kildemark, nr. 47 med stubmøllen, samt nr. 1c, der er den gamle lærerjord nord for kirken.