KAPPEL STUBMØLLE: En tidsrejse, billede nr. 10

Udateret fotografi af møllen, formentlig fra 1930'erne. Møllen er beklædt med hele brædder til forskel fra foto'et fra 1917, hvor beklædningen var etagedelt med kortere brædder. Møllegården er stadigvæk stråtækket, men der er kommet en lille indgangskarnap i husets sydgavl, som ikke findes på de ældste billeder.  Møllen er omgivet af et trådhegn og ser ikke ud til længere at være i funktion. Det oprindelige akselhoved af egetræ og metalbånd ses tydeligt, og ligeledes de sammensatte vinger. Stråtaget har tydelig spidsrygning. 

« Forrige | Start | Næste »