Der findes på hjemmesiden tre beskrivelser af stubmøllens konstruktion: dels efterfølgende beskrivelse, dels en fotobeskrivelse baseret på 37 kommenterede foto's fra 2008. Fotobeskrivelsen starter i nyt vindue. Desuden er der en samlet beskrivelse på 47 sider, som især er beregnet til at blive printet. Denne version findes som en PDF-fil og fylder 15 MB. 

Stubmøllen har navn efter "stubben", som er en stor egestolpe, som hele møllen hænger på og kan drejes omkring. Møllehuset kan drejes op i vinden, for at den kan køre ved forskellige vindretninger. I det følgende findes en kort gennemgang af stubmøllens konstruktion med henvisning til en opmålstegning af Kappel Stubmølle foretaget i 1917 af arkitekt Ejner Ørnsholt. Opmålstegningen findes også i stort format med senere påført tekst af arkitekt Jesper Herbert Nielsen. Tegningen åbner i nyt vindue. 

A  Stubben, hvorpå hele møllehuset er anbragt og drejer omkring to hovedlejer. Stubben går op gennem første etage, broloftet. Den hviler ikke direkte på fundamentet, men bæres af skråstiverne i møllefoden. Stubben er formentlig fra 1730. 

B  Møllefoden med 4x4 skråstivere, der bærer stubben. Foden er en dobbeltarmet krydsfod med fire bjælker. Foden er fornyet i 1989.

C  Svansen, hvormed møllehuset drejes ved hjælp af et spil. Via svansen kan man komme op i møllen.

D  Stenbjælken går på tværs af møllehusets længderetning. Den drejer på stubbens top og bærer møllestenen. Hele møllehuset er bygget op omkring stenbjælken. 

E  Møllevingerne med vindbrætter og kludesejl. Møllevinger på Lolland-Falster drejer med uret, modsat de fleste andre steder. Vingerne blev fornyet i 1989.

F  Mølleaksel eller vingeaksel. På akslen er anbragt et stort dobbelt gearhjul (persehjul eller hattehjul); herfra overføres vindkraften til to lodrette aksler. Akslen driver endvidere et hejseværk, hvormed kornsække kan hejses op på kværnloftet. 

G  Kværnloftet, hvor melkværnen er anbragt. Via et vinkelgear, der 5-dobler hastigheden, overføres kraften til den øverste kværnsten (løberen). Kornet fyldes ned i kværnen gennem et hul i øverste kværnsten.

H  Broloftet. Efter formalingen falder melet ned ad en meltud og kommer i sække. På broloftet stod der oprindelig yderligere to redskaber: en hurtigtdrejende skalkværn (grubbe) og en grynbrækker. 

I  Kværnen. 

Mølleordbog: På grundlag af en indberetning fra møller Hans Peder Christensen, der kom i lære som møllersvend på Kappel Stubmølle omkring 1886, er der lavet en mølleordbog for Kappel Stubmølle. Den kan læses her som pdf-dokument.