« Oversigt « Start | Stubmøllens
bræddebeklædning er blevet skiftet flere gange, senest i forbindelse
med den seneste restaurering i 2004. Der er dog et enkelt sted, hvor
den gamle bræddebeklædning er bevaret, nemlig i tagets bagerste
gavltrekant. Brædderne er her håndskårne egebrædder, som muligvis er
lige så gamle som møllen, dvs. fra ca. 1730. De nuværende brædder kan i
hvert fald også ses på fotos fra begyndelsen af 1900-tallet, og
allerede her så de gamle ud. Foto'et antyder desuden hejseværkets funktion. Det er ikke nødvendigt at bære kornet op på det øverste loft, kværnloftet, men det kan hejses op. Oprindelig foregik det ved håndkraft, og det gør det også i dag, men teknikken har været udbygget, sådan at vindkraften også kunne drive hejseværket. Næste » | Næste» |